www.klimaloegnen.dk

Eske Willerslev står i spidsen for nyt Center for Geogenetik, der skal se på klodens genetik for at finde nye løsninger på klimaproblemer og sygdomme.

Thisted og Morsø kommuner skal spare på strømmen fra næste år, for nu skal hele regionen være klimarigitg.

Region Nordjylland vil være landets første klima-region, og skruer derfor ned for varmen og slukker alt unødvendigt lys.

De danske medier kaster sig ikke længere over klimastoffet. Tal fra Energihjem.dk viser, at der blev skrevet seks gange så mange historier om energi og klima sidste efterår, end der bliver skrevet nu.

læs mere

Hvis Vejdirektoratet lægger energibesparende asfalt med lav rullemodstand på statsvejene, vil danskerne kunne spare 48 millioner liter brændstof om året. Det vil være en overskudsforretning for samfundet og en gevinst for klimaet, skriver NCC i rapport.

Energieksperter forudser i ny rapport, at danskerne i løbet af 20 år kan få varme i huse, institutioner og virksomheder næsten uden at belaste klimaet.

Energieksperter forudser i ny rapport, at danskerne i løbet af 20 år kan få varme i huse, institutioner og virksomheder næsten uden at belaste klimaet.

Europa på obligationer og krise-tale i Strasbourg, hvor klimakampen ikke fik meget opmærksomhed

Det er med sikkerhed ikke klimakommissær Connie Hedegaard, der har leveret de afgørende bidrag til EU-kommissionens store programtale.

Klima-politikken blev ikke nævnt blandt de fem vigtigste ting på Unionens dagsorden, da kommissionsformand Manuel Barroso i går leverede den stærkt opreklamerede tale om unionens tilstand. Og den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen sagde det kort: »Ekstremt skuffende, at klimapolitikken så tydeligt er ude af fokus«.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt afkræver nu klimaminister Lykke Friis (K) svar i sagen om Dong Energys import af træpiller.

Landbruget foreslår stop for flere havmøller indtil 2025 og vil i stedet have pengene brugt på biobrændstoffer og kraftvarmeanlæg. Energi- og Klimaminister Lykke Friis mener dog ikke, at regnestykket går op under havvind.

Seks EU-forslag er ifølge Folketinget så vidtrækkende, at de risikerer at være i strid med nærhedsprincippet. Det viser en liste, som tingets Europaudvalg har lavet.

I går tirsdag skrev EU ZOO, at den svenske Riksdags finansudvalg vil kræve et EU-forslag sendt tilbage til Bruxelles, fordi det er i strid med nærhedsprincippet. Det omtalte forslag, der er en ændring i direktivet om indskydergarantier, står faktisk på Folketingets liste over forslag, der bør nærlæses. Det skal udtages til såkaldt “nærhedskontrol”.

Dermed har Folketingets Europaudvalg tidligere tilkendegivet, at indskydergarantidirektivet er problematisk. Det kan altså være en usikker affære at vædde en øl på, at Folketinget ikke stiller sig bag svenskernes protest.

Der skal efter planen hvert år laves en liste over fem til ti forslag, der er så vidtrækkende, at de skal til nærhedskontrol.

For alle forslagene gælder, at der er tale om væsentlige politiske forslag, og at forslagene forventes at blive fremsat i 2010, skrev Europaudvalget i en note i juni.

Her er listen for i år:

1. Revision af direktivet om indskudsgarantiordninger. Indskudsgarantier skal forhindre, at bankkunder løber stormløb mod en bank, der risikerer at gå bankerot. Dette forslag er fremsendt til Folketinget, der senest skal melde tilbage til EU-institutionerne den 14. oktober, om det er i strid med nærhedsprincippet.
2. Revision af kapitalkravsdirektiverne. EU-regler skal tvinge bankerne til at lægge penge til side til dårlige tider. EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til december.
3. Revision af arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet har i mange år været et kontroversielt stridspunkt i EU, hvor parlamentet og Ministerrådet har trukket i hver sin retning. De folkevalgte ønskede stramme regler, der gælder over hele Europa. EU-landene, med Storbritannien i front, ønskede undtagelser, så folk kunne arbejde mange timer. Forhandlingerne brød sammen i foråret 2009, og EU-Kommissionen skal komme med et nyt forslag til december.
4. Revision af databeskyttelsesdirektivet. Reglerne for beskyttelse af data skal ændres. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.
5. Forslag om revision af eksisterende lovgivning for at indlemme beredskab og tilpasning. Direktivet handler om at få fælles EU-politik for beredskabet, der skal tage sig af ændringer i naturen på grund af klimaændringer. EU-Kommissionen kommer med forslag tidligst i efteråret.
6. Ny politik for dyrkning af gmo’er. Kommissionen kommer med et initiativ til, hvordan EU-landene frit kan træffe beslutning om dyrkningen af gmo’er på deres områder. EU-Kommissionen kommer med forslag inden udgangen af i år.

Nærhedskontrollen udføres af Europaudvalget og Folketingets fagspecifikke udvalg i samarbejde. Det er Europaudvalget, som i sidste ende træffer beslutningen og begrunder den på vegne af det danske parlament.

Man kan læse mere om proceduren ved at følge dette link.

Folk, der er interesserede i, hvilke EU-forslag, der ikke er berettigede til at blive udsat for Folketingets nærhedskontrol, kan læse EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2010.

Lykke Friis og Lars Løkke Rasmussen har høje ambitioner om at gøre Danmark fri for fossil energi, men lave ambitioner om at skubbe EU i samme retning. Ikke hjælpsomt over for erhvervslivet, siger Dansk Energi, der vil have EU's CO2-mål skærpet

»Det hænger ikke sammen,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, om regeringens energi- og klimapolitik.

Lars Aagaard forstår ikke, hvorfor regeringen på den ene side nu vil lave en køreplan for, hvordan Danmark kommer ud af den fossile æra, og så på den anden side afviser at støtte et højt EU-ambitionsniveau i form af et skærpet CO2-reduktionsmål på 30 pct. i 2020. For dansk erhvervsliv vil det ifølge energidirektøren være en betydelig fordel, hvis den krævende hjemlige omstilling til uafhængighed af kul, olie og gas bliver matchet af en markant EU-indsats for at dæmpe forbruget og klimabelastningen forbundet med de fossile energikilder.

Blæsten og bølgerne blev til sidst for vilde for de fire klimaaktivister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tilsyneladende kurs mod en ny international fiasko, når Danmark skal lede forhandlingerne på FNs topmøde om fattigdomsbekæmpelse den 20.-22. september i New York.

Årsagen er, at kun meget få af de bedre stillede lande - herunder Danmark - har overholdt sine mål med hensyn til ulandsbistand. Og det er især EU-landene, der har svigtet ulandene - ligesom det var tilfældet ved det internationale klimatopmøde i København i december.

"Det ser ikke lyst ud", siger udviklingsforsker ved RUC Gorm Rye Olsen i dag i Berlingske Tidende, hvor seniorforsker ved DIIS Lars Engberg-Pedersen ikke har store forhåbninger om et kompromis mellem da fattige og de rige lande.
"Der er en undertone af manglende tillid i forbindelse med det kommende topmøde", siger forkvinden i Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach i avisen.

Læs mere hos...
Berlingske Tidende - klik her!
Mellemfolkeligt Samvirke - klik her!

Læs også EU-landene skærer i bistanden til fattige lande - klik her!

Om kun 20 dage står Danmark i spidsen for et FN-topmøde, der skal halvere fattigdom og sult i verden. Eksperter og bistandsorganisationer frygter en fiasko ligesom på Klimatopmødet i København.

Læs også:  AaB henter nigeriansk angriberInternational fokus på Kristeligt Dagblad

læs mere

Om kun 20 dage står Danmark i spidsen for et FN-topmøde, der skal halvere fattigdom og sult i verden. Eksperter og bistandsorganisationer frygter en fiasko ligesom på Klimatopmødet i København. Søren Pind bevarer håbet.

Ledelsen af Københavns Politi havde fra starten planlagt, at de godt 900 frihedsberøvede i 12. december skulle sidde i 12 timer, før de blev løsladt. Det fremgik af sidste retsmøde i COP 15-sagen

»Det var planen, at de anholdte skulle sidde i 12 timer, men som forholdene er nu, bliver man nødt til at løslade før.«

Således står der i et referat fra en briefing i KSN, Københavns Politis kommandocentral på Politigården under klimatopmødet i december 2009. Briefingen fandt sted kl. 18.00, det vil sige mere end to timer efter, at politidelinger med en knibtangsmanøvre havde administrativt frihedsberøvet godt 900 demonstranter i begyndelsen af Amagerbrogade.

»Politiets klare misbrug af reglerne kan ikke dokumenteres tydeligere,« sagde beskikket advokat Knud Fold-schack under sin procedure på gårsdagens retsmøde.

Den omstridte økonom er måske ikke længere klimaskeptiker, men hans 'løsninger' på klimaforandringerne forholder sig stadig ikke til selve kerne-problemet ved CO2-opvarmningen af vores planet

I de seneste 40 år har den amerikanske sprogforsker og ihærdige kritiker af amerikansk udenrigspolitik, Noam Chomsky, hævdet, at der er ét ganske bestemt spørgsmål, som glimrer ved sit fravær i de evige debatter om, hvorvidt USA skal gå i krig imod sine tilsyneladende utallige dødsfjender. Høgene henviser til trusler fra kommunisme og terrorisme, som nødvendigvis må stoppes med militære midler i fjerne lande, mens duerne i sidste ende argumenterer ud fra en afvejning af omkostninger og fordele, når de fremfører, at krigens (uundgåelige) eskalation er for politisk eller finansielt bekostelig til, at projektet bør videreføres.

Justitsminister Lars Barfoed (K) siger, at stramningerne overfor demonstranter i forbindelse med klimatopmødet i København var på sin plads. Sådan lyder ministerens svar til Amnesty International (AI) på et samråd i Folketinget.

Anklagemyndigheden kunne ikke bevise, at de to aktivister Noah Weiss og Natasha Verco havde planlagt voldelige aktioner under klimatopmødet i København. De blev pure frifundet i Københavns Byret i går